Love og vedtægter for Tommerup By’s Antennelaug

§ 1

Foreningens navn: TOMMERUP BY’S ANTENNELAUG.

§ 2.

Formål: At varetage driften og udbygningen af antenneanlægget i området

§ 3.

Hjemsted: Tommerup by, 5690 Tommerup

§ 4a

Som medlem kan optages enhver, der er ejer eller lejer af en beboelse inden for nævnte forenings område og som erlægger det til enhver tid fastsatte
ind
skud og kontingent.

§ 4b

Udmeldelse skal ske ved skriftlig, med 3 måneders varsel, (regnes i kalender måneder) Til bestyrelsen. Ved udmeldelsen løses medlemmet fra sine rettigheder og forpligtelser. Dersom et nyt medlem ikke samtidig overtager den pågældendes rettigheder og forpligtelser, består andelshaverens solidariske forpligtelser overfor foreningen jfr. § 8 stk. B, dog fortsat i 5 år fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen har udmeldelsen i hænde.
Andelshaveren betaler omkostninger til tinglysning jfr. § 5 stk. C.

§ 5.

Bestemmelser vedr. antenneanlægget.
A. Hvert medlem skal årligt betale et bidrag til antenneforeningen til dækning af sådanne udgifter, der medgår til anlæggets drift, såsom vedligeholdelse, el -forbrug, forsikringspræmie og lignende. Beløbet fastsættes hvert år af generalforsamlingen.

B. Medlemmerne skal acceptere, at den nødvendigste ledningsføring fra hovedkabel til eget hus eller nabo føres over den pågældendes grundareal. Der skal ved nedgravning af kabler over medlemmernes grunde tages størst muligt hensyn til medlemmernes ønske og kabelføring, således at der sker mindst mulig skade. Medlemmerne er pligtige til at tåle, at hovedkabel og eventuelle forstærkere og tilslutningsstandere placeres på eller ved andels haverens grund . Medlemmerne er pligtige til at tåle de foranstaltninger, der er nødvendige for vedligeholdelse af anlæg og fødelinier.

C. Hvert medlem skal acceptere en på sit matrikel-nr. for anlægget evt. nød- vendig tinglysning.

D. Kun foreningens installatør må foretage reparationer af anlægget. Dette gælder også brud på kabler, der løber på eller ved medlemmernes grund eller hus.

E. Medlemmerne er pligtige til at holde deres modtagerapparater i en sådan stand, at defekter ikke kan genere de øvrige til anlægget tilsluttede medlem- mer.

F. Hvis medlemmerne ønsker tilslutning til mere end een modtager, påhviler det medlemmet selv at betale sådanne eventuelle ekstra udgifter, som dette vil medføre, og installationen må kun foretages af foreningens installatør.

G. Såfremt de i nærværende love og vedtægter fastsatte regler og forpligtelser ikke overholdes, kan foreningens bestyrelse med 8 dages varsel foranledige antenneanlæggets tilførsel af signaler afbrudt.

H. Bortset fra sådanne udgifter, der alene vedrører medlemmets TV eller den indvendige installation, henhører alle reparationer af det fælles anlæg under fællesudgifter, der afholdes af foreningen over dennes driftsregnskab. Med- lemmerne er dog ansvarlige for beskadigelser, de selv måtte påføre de for- bindelseskabler, forstærkere og tilslutningsstandere, der findes på egen grund. Sådanne beskadigelser skal i øvrigt straks meddeles til foreningen.

§ 6.

Revision og regnskab.
Generalforsamlingen vælger revisor til at foretage revision af foreningens regnskab. Det reviderede regnskab skal være fremlagt hos kassereren 14 dage inden den årlige generalforsamling.

§ 7.

Generalforsamling.
A. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år efter bekendtgørelse i et lokalt uge eller dagblad med mindst 14 dages varsel. Forslag,   der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal skriftligt være formanden i hænde senest 5 dage
før mødet. Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Regnskabets godkendelse, fremlæggelse af budget
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelse + 2 suppl.
6. Valg af revisor + suppl.
7. Eventuelt

B. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal ind- kaldes, når mindst 25 af foreningens medlemmer skriftligt opfordrer bestyrelsen hertil med angivelse af dagsorden. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal altid ske skriftligt og være hvert enkelt medlem i hænde senest 5 dage før mødet. Generalforsamlingen, der alene kan træffe beslutning om de af dagsordenen omfattede forslag, kan træffe beslutning ved simpelt flertal blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer.

C. Ved spørgsmål om foreningens opløsning, afhændelse af foreningens ejendom eller ændringer i dens vedtægter udkræves, at mindst 2/3 af foreningens med lemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede på generalforsamlingen, men forslag i øvrigt vedtaget af 2/3 af de af givne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ekstraordinær gene ralforsamling, på hvilket forslaget, der på den angivne måde er vedtaget af generalforsamlingen, kan vedtage med 2/3 af de, på den ekstraordinære gene ralforsamling afgivne stemmer, uden hensyn til det fremmødte medlemstal.

§ 8.

Administration og bestyrelse.

A. Foreningens daglige virksomhed ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges af og blandt de ejere og lejere, der tegner sig som medlemmer af foreningen.

B. Bestyrelsen vælges for 2 år. Første gang afgår de to efter lodtrækning. Genvalg kan finde sted.  Bestyrelsen vælger selv iblandt sig formand, kasserer og sekretær. Foreningen er et andelsselskab med begrænset ansvar. Andelshaverne hæfter solidarisk for alle selskabets forpligtelser, dog max. kr. 1.000 pr. andel. Hvis foreningen op løses, deles dens formue eller gæld ligeligt mellem medlemmerne.

C. Selskabets kapitalgrundlag er tilslutningsafgifter og kontingent. Selskabets kapital skal, når antenneanlæggets etablering er betalt, anvendes til vedlige- holdelse og drift af anlægget.

D. Enhver andelshaver har een stemme på generalforsamlingen, uanset om han har flere tilslutninger. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt Ved ekstraordinær generalforsamling kan der stemmes pr. brev, såfremt dette er formanden i hænde senest 1 dag før den ekstraordinære generalforsamling.

E. Ved sin underskrift på disse love og vedtægter har medlemmet underkastet sig de hermed gældende rettigheder og forpligtelser.

§ 9.

Tidspunkt for generalforsamling.
Generalforsamling afholdes senest 1. marts – første gang i 1981.

§ 10.

Regnskabsår.

Regnskabsåret er fra 1/1 – 31/12.
Protokol skal føres ved hvert møde.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 12. december 1979

Ovennævnte vedtægter har været behandlet på Teknisk udvalgsmøde den 18. juni 1980 dagsordenspunkt 198.

Udvalget bekræfter herefter, at vedtægterne kan godkendes.

TOMMERUP KOMMUNE, den 19. juni 1980

P. k. v.

 

Kaj Frandsen
ing.

Forudsætning for godkendelse af vedtægter er:
at kommunen ikke skal betale driftsbidrag for ubebyggede grunde ved første gangs salg, samt øvrige udgifter der er kommunen uvedkommende, for så vidt disse har relation til antenneanlæggets drift.

4. oplag 2008 (H.R.)